Glædelige overraskelser

Hun havde fået to par nye nylonstrømper i julegave. Det var den eneste pakke, som hun ikke på forhånd vidste hvad indeholdt. Hun havde fået en slem vane med at kigge i alle skabe og gemmer i huset, for at se om hun kunne finde sine julegaver, og når hun fandt dem, kiggede hun i dem. Det var ikke længere noget hun tænkte over, eller havde samvittighedskvaler over, det var blevet en vane.

Men i år var anderledes. Da hun havde åbnet pakken med nylonstrømper, var hun blevet skuffet. Hun havde håbet på, at hun ville få nogle flere gaver, som hun ikke vidste hvad indeholdt, det havde hun oplevet andre juleaftener, men i år havde der kun været denne ene pakke med nylonstrømper. Der havde også været andre pakker med tøj, strømpebukser, en bluse, to tørklæder, men disse pakker havde ligget i hendes forældre klædeskab, og derfor kendte hun allerede indholdet.

Hun vidste ikke helt, hvorfor hun blev så skuffet i år. Det var endnu ikke gået op for hende, at hun måske godt kunne lide at blive overrasket, at hun i virkeligheden savnede de uskyldige juleaftener for mange år siden, hvor alle gaver indeholdt overraskelser, og så var det måske ligegyldigt, om de indeholdt nylonstrømper eller hvad.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *